Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Straf er ikke nok

10-08-2017

Hvis politikerne for alvor vil dæmme op for bandeproblemerne, bliver de nødt til at sætte fokus på forebyggelse. Straf alene løser ikke bandeproblemerne, siger formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam.

Skyderier i gaderne er fuldstændig uacceptabelt, og det skal retfærdigvis straffes. Men det er urealistisk at tro, at man løser problemet alene med straf og stramninger. Vi bliver nødt til at tænke langsigtet. Vi ved fra forskningen, at bandemedlemmer rekrutteres fra en socialt belastet gruppe, som ofte er børn med ustabile familieforhold og uden forældreopsyn og succes i skolen. Hvis politikerne virkelig vil løse bandeproblemet, er det nødvendigt, at de tager fat om problemets rod. At sende bandemedlemmer i fængsel gør, at de er væk fra gaden i en periode. Når de kommer ud, og måske endda mens de sidder inde, kan de fortsætte deres kriminalitet. Hvis vi vil øge borgernes tryghed på den lange bane, er det fuldstændig centralt, at vi stopper tilstrømningen til banderne.

Jo før, des bedre

Det er helt afgørende, at vi sætter ind, før de unge går ned ad den forkerte vej. Det er centralt, at vi starter helt tidligt, såsnart vi ser problemerne. Vi ved, at flere er deciderede børn, når de første gang kommer i kontakt med banderne. Så det er ikke for sjov, når vi konstant anbefaler tidlige indsatser.

Det er simpelthen nødvendigt at opprioritere støtten i udsatte familier, så vi sikrer, at alle børn vokser op i et trygt miljø, hvor de bliver anerkendt og set. Vi skal styrke de svage børns kompetencer i skolen, så de får succesfulde oplevelser både socialt og fagligt. Derudover skal alle børn og unge have mulighed for sunde fritidsaktiviteter, så de ikke hænger på gaden, hvor de risikerer at komme i kontakt med kriminelle. Når de unge oplever at være med i positive fællesskaber, vil det kriminelle fællesskab, de møder i banderne, være langt mindre attraktivt.

Rundt om hele familien

Det er afgørende, at vi samler de unge op, inden de bliver sovset ind i bandemiljøet. Det kræver, at vi er ambitiøse, vedholdende og arbejder sammen. Alle der i deres arbejde møder de udsatte børn, skal se dem, og have ambitioner om at ændre barnets vilkår. Forebyggelse af bande- og rockerkriminalitet kræver dels skræddersyede løsninger til det enkelte barn, og dels at man arbejder hele vejen rundt om familien.

Alternative fællesskaber

Det er klart, at vi ikke kan forebygge os ud af alting. Vi bliver også nødt til at håndtere de bandemedlemmer, der for længe siden har valgt den forkerte vej i livet. Heldigvis kommer langt de fleste selv på bedre tanker. Vi ved fra undersøgelser, at 60 - 80 procent selv forlader deres gruppering. Der er dog en kerne, som er sværere at ændre. Der skal arbejdes benhårdt på at ændre deres adfærd og holdninger, så de motiveres til at vende banden og kriminaliteten ryggen. Rocker- og bandegrupperinger tilbyder meget stærke fællesskaber, og det er de fællesskaber, vi skal tilbyde alternativer til. Vi kan stramme, alt det vi vil, men det er vigtigt, at vi tænker langsigtet både i forhold til forebyggelse og exit-arbejde.

DKR's formand Henrik Dam