Ansvar til unge frem for straf

06-12-2016

Selvom færre danske unge begår kriminalitet, glæder det formand for Det Kriminalpræventive Råd Henrik Dam, at den nye regering vil gøre noget ved den lille gruppe af unge, som stadig begår kriminalitet.

Han håber, at regeringen vil stille de unge kriminelle til ansvar uden at straffe dem:

- Regeringen vil oprette et ungenævn, der kan reagere hurtigt og effektivt. Det ser lovende ud. Jeg håber og tror på, at nævnet lægger sig langt ovre i det forebyggende hjørne, og at det ikke indeholder straf, for vi ved, der ikke kommer noget godt ud af at sætte børn i fængsel. Sætter du en 12-årig i fængsel, får du en hårdkogt 15-årig kriminel ud, siger Henrik Dam.

DKR anbefaler, at det nye nævn tager udgangspunkt i elementer fra genoprettende retfærdighed, som har vist særdeles gode resultater i udlandet og bruges i blandt andet Norge og Nordirland. Her mødes gerningsmand og offer, og gerningsmanden kan tage ansvar. Samtidig får offeret nemmere ved at bearbejde hændelsen og reducere eventuel angst. På baggrund af mødet skræddersyr myndighederne en plan sammen med den unge.

Henrik Dam understreger, at det er vigtigt, at både den unges netværk og familie også inddrages og hjælper med at støtte op om planen, da denne form har vist dokumenteret effekt i udlandet. Indholdet i en sådan plan afhænger af situationen.

- Den unge kan for eksempel få pålæg om at passe sin skolegang, være hjemme på bestemte tidspunkter, og genoprette den skade, vedkommende har gjort. Hvis man har malet graffiti, skal man vaske det af igen. Hvis man har stjålet fra et supermarked, skal man hjælpe til i butikken. Det vigtige er, at det ikke er straf, men at den unge oplever, at vedkommendes handlinger har konsekvenser. Dermed er det nærmere en form for opdragelse, siger Henrik Dam.

Genoprettende retfærdighed handler helt grundlæggende om at gøre den skade god igen, som kriminaliteten har forvoldt. Konsekvensen består i, at gerningsmanden bliver stillet til ansvar for sin handling ved at mødes med sit offer. Forskning viser, at det giver mere tilfredse ofre, færre unge, der falder tilbage til kriminalitet og væsentlige samfundsøkonomiske besparelser.

- Med genoprettende retfærdighed øger man retsfølelsen samtidig med at man forhindrer, at børn og unge bliver hårdkogte kriminelle. Derfor håber jeg meget på, at Regeringen vil inkorporere denne model i indsatsen mod ungdomskriminalitet, siger Henrik Dam.

Baggrund:

I det nye regeringsgrundlag fra Venstre, Liberal Alliance og Konservative står, at regeringen vil gennemføre en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Konkret skal der ”i hver enkelt politikreds oprettes et ungdomskriminalitetsnævn ledet af en dommer, der hurtigt, effektivt og under retsikkerhedsmæssigt betryggende forhold kan fastsætte en straksreaktion og iværksætte målrettede kriminalitetsforebyggende tiltag over for de 12 - 17-årige”.