Risiko- og beskyttende faktorer

I erkendelse af, at kriminalitet er et komplekst fænomen der ikke har simple og entydige årsager, er man indenfor forskning og praksis gået væk fra at tale om årsager, men beskæftiger sig i stedet med risikofaktorer og beskyttende faktorer.

Risikofaktorer og beskyttende faktorer defineres lidt forskelligt i forskellige sammenhænge. I DKR tager vi udgangspunkt i følgende to definitioner, der er inspireret af David P. Farringtons arbejde:

  • En risikofaktor er en faktor, der forudsiger en øget sandsynlighed for senere kriminalitet
  • En beskyttende faktor er en faktor, der forudsiger en mindsket sandsynlighed for senere kriminalitet eller en faktor, der forudsiger en ophævet eller reduceret effekt af risikofaktorer.

Forskellige kategorier

Både risikofaktorer og beskyttende faktorer kan opdeles i forskellige kategorier, alt efter hvilke områder af tilværelsen, de relaterer sig til. Man kan tale om individuelle risikofaktorer (fx personens grad af impulsivitet), familiemæssige risikofaktorer (fx ineffektiv opdragelsesstil eller vold i familien) og risikofaktorer uden for familien, så som socioøkonomiske faktorer, faktorer relateret til skole, vennekreds eller lokalområdet, man vokser op i.

Herudover opdeler man af og til risikofaktorer og beskyttende faktorer i dynamiske og statiske faktorer. Dynamiske faktorer er mulige at forandre, mens statiske faktorer i højere grad må betragtes som uforanderlige (et eksempel på en statisk faktor kan være personens køn).

De to faktorer i forhold til forebyggelse

Viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer kan på forskellig vis indgå i det kriminalitetsforebyggende arbejde. En indsats kan fx tilrettelægges, så den forsøger at mindske risikofaktorer og øge antallet af beskyttende faktorer. Denne form for forebyggelsesarbejde kaldes risikofokuseret forebyggelse.

Ofte vil man forsøge at tilrettelægge en indsats, så den adresserer ganske mange risikofaktorer og beskyttende faktorer, da sådan en 'spredehagls'-metode antages at have større chance for succes.

Med udgangspunkt i DKR's forebyggelsesmodel, kan man ofte klassificere indsatser, der retter sig mod at reducere risikofaktorer, som forebyggelse, mens styrkelse af beskyttende faktorer ofte vil være det helt centrale i en opbyggende indsats.

Tidlig identifikation

De to faktorer kan også indgå i overvejelser omkring, hvordan man kan forsøge at identificere personer, familier eller lokalområder med behov for særlig støtte. Man bør dog her huske på, at risikofaktorer og beskyttende faktorer ikke er de egentlige årsager til kriminalitet. Man vil derfor altid komme til at udpege nogle som værende i 'kriminalitetsrisiko', der reelt ikke er det.

Man bør derfor være ganske varsom med ikke at stigmatisere 'identificerede' personer, familier eller lokalområder yderligere, ligesom man bør overveje de elementer i forebyggelsesindsatserne, der kan have potentielt negativ betydning meget grundigt. Eksempelvis bør man være varsom med at placere unge, man har udpeget som værende i risiko for kriminalitet, i tilbud, hvor de omgås unge, der kan påvirke dem negativt – fx i retning af en kriminel livsstil, de ellers måske ikke ville være blevet en del af.