Forebyggelse af utryghed

Utryghed er en kompleks størrelse, og når man vil arbejde med tryghedsskabende indsatser, er det en god ide at indkredse, hvilken type utryghed, man har med at gøre.

Hvis vi bliver bedre til at forstå utryghed som fænomen, så har vi også bedre mulighed for at mindske borgernes utryghed gennem målrettede indsatser.

Hvad er utryghed?

Man kan tale om forskellige former for utryghed. I det forebyggende arbejde har vi fokus på den utryghed, der relaterer sig til kriminalitet – det som på engelsk ofte betegnes som fear of crime.

Utryghed er en følelse af at være bekymret, ængstelig eller bange. Hvor tryghedsoplevelsen er en tilstand af indre ro, er utryghed en følelse af uro og vil altid være rettet mod noget.

Tryghed og utryghed

Objektiv og subjektiv tryghed

På det kriminalpræventive områder skelner man mellem at være og at føle sig tryg. Man bruger begreberne objektiv tryghed og subjektiv tryghed. Den objektive tryghed henviser til den faktiske risiko for at blive udsat for kriminalitet, mens den subjektive tryghed henviser til folks følelse af tryghed og ængstelse for at blive udsat for kriminalitet.

Konkret og ukonkret tryghed 

Konkret utryghed er en oplevelse af utryghed, hvor man kortvarigt er bange for noget. Hvis man er bange for at blive overfaldet, når man en sen aften går igennem en mørk og øde park, så oplever man konkret utryghed. Konkret utryghed kan variere meget fra person til person.

Ukonkrete utryghed er en bagvedliggende og mere rodfæstet utryghed. Den kan variere i intensitet fra person til person og gå fra en altopslugende angstfølelse til en mindre uro, der ikke opleves generende hele tiden.

Ved at skelne mellem de forskellige former for utryghed, er det nemmere at få øje på lokale utryghedsproblemer, målrette indsatserne og derigennem opnå effekt af de tryghedsskabende tiltag.

Tryghedstrekant

Der skal være tre elementer til stede for at utryghed opstår: en modtagelige person, en utryghedsaktivator og fravær af forhold, der giver tryghed.