Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

It-kriminalitet i tal

It-kriminalitet kan opdeles i det man kalder computer-integritetsforbrydelser, computer-assisterede forbrydelser og computer-indholdsforbrydelser. Se hvor mange der bliver udsat.

Hvad er it-kriminalitet?

Man kan skelne mellem tre kategorier it-kriminalitet:

Computer-integritetsforbrydelser

Disse forbrydelser går ud på at skade en persons eller virksomheds it-system. Det er forbrydelser, der angriber computeren. Fx hacking, distribuering af malware, fx vira, orme og trojanske heste eller såkaldte DDoS-angreb, der går ud på at overbelaste en internetside.

Computer-assisterede forbrydelser

Disse forbrydelser har ofte et økonomisk sigte. Det er kendte kriminalitetsformer som tyveri og bedrageri, der begås ved hjælp af internetteknologi. Det er fx Nigeriabreve, phising eller indbrud i en netbank.

Computer-indholdsforbrydelser

Forbrydelserne handler om at besidde eller dele kriminelt materiale. Det kan være ulovligt indhold i filer, beskeder eller andre informationer, der sendes ud på internettet. Det er fx børnepornografisk, racistisk eller voldeligt materiale.

Hvor mange udsættes for it-kriminalitet?

Ca. 3,6 % personer var i 2014 udsat for it-kriminalitet som identitetstyveri, bedrageri, chikane og forskellige former for afpresning. Dette svarer til ca. 150.000 danskere.

Man kan få indtrykket af, at it-kriminalitet mod borgerne generelt er steget voldsomt, men det viser sig, at nogle it-kriminalitetstyper er faldende og andre er stigende. Det samlede antal forbrydelser de sidste to-tre år har ligget nogenlunde stabilt. 

Berigelseskriminalitet (tyveri og bedrageri) på internettet er uden tvivl udbredt og noget, vi skal tage meget alvorligt. På trods af dette er berigelseskriminalitet dog fortsat mere hyppigt i den fysiske verden. Til sammenligning blev 11 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for tyveri generelt i 2013. 

Kriminalitet mod privatpersoner

Betalingskortsmisbrug

Den mest udbredte form for it-kriminalitet mod privatpersoner er betalingskortsmisbrug. Det anslås, at 1,78 % af danskerne mellem 16 og 74 år var udsat for denne form for it-kriminalitet i 2014. Det svarer til ca. 74.400 personer.

Heldigvis er misbrug af betalingskort et område, hvor man som forbruger holdes økonomisk skadesfri i de fleste tilfælde.

Undgå dit betalingskort bliver misbrugt

Identitetstyveri

Ca. 0,82 % af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for identitetstyveri i 2014. Det svarer til ca. 34.400 danskere.

Identitetstyveri er hvis en anden person har anvendt dine personoplysninger, fx navn, CPR-nr., mailkonto, eller identitetsbeviser som kørekort eller sygesikringsbevis uden tilladelse, for at opnå en økonomisk gevinst. Identitetstyveri kan både ske på internettet og i den fysiske verden. Identitetstyveri er ikke det samme som misbrug af betalingskortoplysninger eller misbrug af personoplysninger med henblik på at chikanere personen, der har fået stjålet sine oplysninger.

Eksempler på identitetsmisbrug er, når identitetstyve ved hjælp af dine personlige oplysninger opretter abonnementer eller lån i dit navn eller køber varer på kredit med dit CPR-nr. Identitetstyveri er meget ubehageligt for den, som får misbrugt sine oplysninger. Heldigvis er man stillet relativt godt, hvis man har været udsat for, at ens identitetsoplysninger er blevet misbrugt. I de fleste tilfælde, hvor ID-misbruget medfører et økonomisk tab, hæfter man nemlig som hovedregel ikke selv for dette tab – det gør kreditgiveren, typisk banken.

Misbrug af digitale profiler

Ca. 0,38 % personer mellem 16 og 74 år blev udsat for chikane på internettet i 2014. Det er knapt 16.000 personer. Chikane kan fx være at skrive negative beskeder om en person på sociale medier, sende beskeder fra personens mailkonto, chatte i vedkommendes navn eller ændre personens facebook-profil (facerape) uden at have fået tilladelse. Misbruget af forskellige digitale profiler sker ikke for at opnå en økonomisk gevinst, men for at chikanere personen.

Undgå identitetstyveri

Handelsbedrageri - pharming

I 2014 var ca. 0,54 % af danskerne mellem 16 - 74 år udsat for handelsbedrageri på internettet. Det svarer til omkring 22.700 danskere. I 2013 var tallet knap 110.000 personer - altså betydeligt højere. Dette peger på, at forbrugerne er blevet gode til at spotte faresignaler i forbindelse med nethandel.

Udsættes man for handelsbedrageri hæfter man i de fleste tilfælde selv for tabet. Dette gælder både, hvis man sælger en vare og aldrig modtager betaling, eller hvis man køber en vare, som man aldrig modtager, eller som viser sig at være en billig kopi. 70 % af de personer, der havde mistet penge i 2014 hæftede selv for (en del af) tabet.

Undgå at blive snydt ved handel på internettet

Forskudsbedrageri og afpresning

Forskudsbedrageri er, hvis man betaler et pengebeløb for at få noget, man er blevet lovet og aldrig får. Det kan være, man betaler et beløb for senere at modtage et større beløb (Nigeriabreve), eller man betaler penge til en person i udlandet, som man troede, man datede, men som viser sig at være en bedrager (datingbedrageri).

Det er vanskeligt at sige noget præcist om, hvor stor risikoen er for at bliv udsat for forskudsbedrageri. Der er uden tvivl nogle, der udsættes for disse former for bedrageri, men problemet tyder ikke på at være så udbredt, som man kunne frygte.

Undgå at blive offer for afpresning og forskudsbedrageri

Materialer

Podcasts

Podcast Hvad gør politiet?

Podcast Fra gaden til internettet

Podcast Peter Kruize og paneldebat

AYR

Anders Young Rasmussen

Konsulent